• Gratis forsendelse

Om

Om Nørgaard Unika Smykker

Siden 2005 har jeg designet og skabt unikasmykker. Det hele begynder med en tanke – en ide, som jeg bærer med mig ud i mit værksted. Jeg holder meget af håndværket som sølvsmed. Alle mine smykker er håndlavede.

Jeg finder inspiration mange steder. Jeg holder meget af at gå en lang tur langs stranden eller i skoven. Her har jeg tænkt mange tanker og fundet inspiration til nye kollektioner. At sidde på en stor sten og bare kigge ud over havet og på bølgerne, der skvulper ind over land, giver en ro og fremkalder ideer til nye designs.

På forskellig vis arbejder jeg ud fra budskabet ”keep it simple”. Jeg arbejder med at finde ro i kaos, og jeg ser finhed i det grove og det rustikke, men jeg udfordrer også de klassiske idealer  ved at kombinere forskellige metaller som det kølige sølv og det varme messing.

Jeg designer smykker, fordi jeg ikke kan lade være. Det at kunne glæde et andet menneske med et smykke, varmer mit hjerte. Det gør mig glad.